Kohavegaard-slægten  1807-1938 

  FORSIDEN        

 HANS CHRISTENSEN   

 GAARDEN        

SLÆGTEN 

   DYRENE

 

 

Hans Christensen  og hustru Ane Nielsdatter ved deres guldbryllup 21. januar 1859. Ane var født 10. juli 1782 på Spillemosegaard i Vejstrup og døde 21. nov. 1875 på Kohavegaard, 93 år gammel

 


Som årene gik voksede der en børneflok på 7 op i Kohavegaarden.
1. Christen Hansen, født 19. dec. 1811 - 1879 ,
    navneforandring til Rosager
2. Johanne Margrethe Hansdatter, født 29. sept. 1814

3. Niels Hansen, født 23. dec. 1817
4. Maren Hansdatter, født 21. juni 1810
5. Hans Hansen, født 26. jan. 1823
6. Peder Hansen, født. 23. oktober 1825. Døde som barn.
7. Karen Hansdatter, født 28. nov. 1828


Efter forældrenes død overtog datteren Karen Hansdatter (f.1828-d.1902) Kohavegaard, hvor hun til deres død boede med sin mand Morten Rasmussen (f.1823-d.1896) og deres 7 børn. Parret hviler på Vejstrup Valgmenigheds kirkegaard.
 


  Dagmar, der var Karen Hansdatters yngste datter, og hendes mand, Oluf Nielsen, overtog Kohavegaard  i forpagtning ved deres bryllup 20. oktober 1892 og  knap fem år senere, den 1. april 1897 blev gården deres ejendom. Sønnen Peter, født på Kohavegaard 18. december 1895, døde allerede i 10-års alderen, i 1905. Det plagede forældrene så meget, at de under første verdenskrig, efter svære overvejelser, solgte Kohavegaard til Properitær Jacobæus på den nærved liggende properitærgård, Ny Klingstrup. På betingelse af, at de kunne blive boende i stuehuset, så længe de levede. De fortrød dog senere salget og købte gården tilbage, men kørte træt i opgaven og  flyttede til en villa i Vejstrup. Oluf Nielsen døde 8. oktober 1937 af åreforkalkning, og kort efter solgte Dagmar Nielsen gården. Den gamle slægtsgård gik dermed ud af slægtens eje.

 




Originalfotos. Gudme Lokalhistoriske Samling
(KLIK på billedet for at se det større)

Familiebillede taget foran hovedtrappen til Kohavegaard i slutningen af halvfemserne, før gården blev malet rødbrun. Øverst fra venstre ses: Niels Mortensen - Oluf Nielsen (ejer) - Niels Larsen - Peder Lindegaard - Johannes Mortensen - Anna Mortensen - Mine Mortensen - Marie Mortensen - Peder Mortensen - Hans Lund - Dagmar Nielsen (ejer) - Marie Lund - Karen Hansdatter (tidl. ejer) - Anne Lindegaard - Marta Larsen. 

Marie og Hans Lund

Man kan blive lidt forvirret af de mange navne på mennesker, der siges at være i slægt, men som hedder noget helt forskelligt til efternavn.
Men det er den gamle skik, der følges, hvor Hans Christensens sønner antager faderens fornavn til efternavn- Hans søn = Hansen. Døtrene hedder tilsvarende Hansdatter til efternavn. Dengang mistede kvinderne ikke deres identitet ved giftermål.


 Første ejer uden for slægten blev Alfred og Anna Thomsen. Alfred Thomsen døde ved en traktorulykke.
Sønnen Peter Thomsen overtog derefter gården. Dyreholdet ophørte, men jorden blev stadig drevet og gården var stadig på ca. 60 tdr. land. I nogle år blev bygningerne udlejet, bl.a. til kollektiv.
November 1995 solgtes gården til Leif og Lillian Nielsen, tidligere Drejø, tidl. Virum ved København. Det meste af jorden blev ved den lejlighed solgt fra af Peter Thomsen til et anpartselskab. Gårdens tilhørende er nu 6 tdr. land herunder adgangsvejen. Restjorden er i 2013 solgt til lokal landmand, Torben Andersen til sammenlægning med hans øvrige jord mod nord.
Leif og Lillian Nielsen er i dag eneste beboere på Kohavegaard. To børn var allerede flyttet hjemmefra ved overtagelsen af gården
i 1995.

Indtil videre (2019) har vi ejet og boet over 23 år på Kohavegaard.

            

 




Slægtens historie, der som så mange andre slægteshistorier er en beretning om livet på landet og dets glæder og sorger. Blandt de sørgelige ting for slægten tæller årstallet 1937, hvor Kohavegaarden kom på fremmede hænder.

Det var yngste datter, Karen Hansdatter, der tog over efter de gamles død. Sammen med sin mand, Morten Rasmussen, der havde været til stor hjælp for Hans Christensen under byggeriet, hvor gårdens folk selv brændte alle stenene på en teglovn.

Karen og Morten deltog i egnens åndelige liv og i oprettelse af friskole, højskole og valgmenighed. Da valgmenighedskirken i Vejstrup skulle opføres kørte Morten daglig i lang tid et spand heste med kampesten fra Vejstrup å til byggepladsen.

Peder og Marie Mortensen blev i 1885 forpagtere af fødegården, som Peders far, Morten Rasmussen, overlod til denne sin ældste søn, der ellers var taget til Amerika. Peder drog hjem efter fire år som udvandrer. Forpagtningen stod på i syv år indtil han 41 år gammel blev gift med Marie Markussen fra Ourelykkegaard.

Anne Mortensen og Peder Lindegard  - Anne var født på Kohavegaard i 1853, den næstældste i børneflokken. Peder oprettede sammen med andre landmænd et mejeri, hvor Peder blev bestyrer. I over 25 år var han sognefoged og lægdsmand. Af seks børn mistede de fire, der alle, sammen med forældrene ligger begravet på Vejstrup Valgmenigheds kirkegård.